En gruppe forskere fra European Environmental Bureau (EEB), Stockholm School of Economics (SSE) og Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) har offentliggjort ny forskning, der sætter spørgsmålstegn ved de seneste bestræbelser på at øge investeringerne i atomkraft, især i EU og USA – et politisk valg begrundet i ønsket om at dekarbonisere økonomier så hurtigt som muligt.
Forskerne viser dog, at med hensyn til omkostninger og hastighed har vedvarende energikilder allerede slået atomkraft, og at hver investering i nye atomkraftværker forsinker dekarboniseringen sammenlignet med investeringer i vedvarende energi. "I en dekarboniserende verden øger forsinkelser CO2-emissionerne," påpegede forskerne.
Forskerne overvejede alle planlagte nukleare kapaciteter og sagde, at stigningen i omkostningerne fra de oprindelige projektforslag er betydelig.
For eksempel fandt de ud af, at det forsinkede Flammanville-projekt i Frankrig oplevede en stigning i budgettet fra €3,3 milliarder ($3,6 milliarder) til €13,2 milliarder, idet de bemærkede, at disse tal ikke engang inkluderer finansieringsomkostningerne, som den franske Revisionsret estimerede til 4,2 milliarder euro mod oprindelige 1,2 milliarder euro.
Et andet eksempel kommer fra Finland, hvor Olkiluoto-anlægget, som oprindeligt var planlagt til at koste 3 milliarder euro, endte med at koste omkring 11 milliarder euro. Og det er ikke noget nyt. Allerede i 2014 fandt en undersøgelse af de komparative omkostninger ved elinfrastruktur, at 97 procent af de 180 atomreaktorinvesteringsprojekter analyserede oplevede omkostningsoverskridelser med en gennemsnitlig omkostningsstigning på 117 procent pr. projekt.
"Historisk høj misligholdelsesrisiko udmønter sig i højere renter," understregede forskerne. "Disse to faktorer gør rentabiliteten af nukleare projekter meget afhængig af finansieringsbetingelser."
I Frankrig vurderer den nationale netværksoperatør RTE, at et elektricitetssystem, der inkluderer atomkraft, vil være lidt billigere end et system, der udelukkende er baseret på vedvarende energi i 2050, men det er nødvendigt at tage hensyn til sin optimisme med hensyn til investeringsfremskrivningerne. "I sine beregninger antager RTE, at investeringsomkostningerne for nye atomkraftværker er mindre end to tredjedele af de anslåede omkostninger ved europæiske trykreaktorkraftværker (EPR) i Finland og Frankrig," forklarede forskerne. "Denne optimisme om omkostningsreduktion afspejler ikke udviklingen i omkostningerne ved gamle atomreaktorer i mange lande."
Ifølge forskerne vil nukleare omkostninger i betragtning af de seneste EPR-projekter og investeringstendenser have en tendens til at stige i løbet af de næste par år.
"På trods af dens lave rentabilitet præsenteres atomenergi som en god investering til at bekæmpe klimaændringer. Men i dag kommer konkurrencen om rentabiliteten af atomkraft ikke fra kul eller gas, men fra vedvarende energi," udtalte forskerne.
Undersøgelsen sætter også spørgsmålstegn ved atomflådens pålidelighed, især i lyset af den dramatisk lave tilgængelighed af franske kraftværker i år - næsten halvdelen af de 56 atomreaktorer blev lukket, selvom EU befandt sig i en kompliceret periode med elektricitetsforsyning med hyppige toppe i pris på el over 3 €/kWh.
Tilgængeligheden af denne elektriske kilde stilles også spørgsmålstegn ved de stadig hyppigere tørker, der forventes i de kommende år, hvilket især forårsager lave floder og dermed forbundne problemer med kølekraftværker.
"Fleksibilitet snarere end basisbelastningsgenerering er nødvendig for at balancere et vedvarende energibaseret elsystem," fremhævede forskerholdet. "Men opstigningen af et atomkraftværk er langsom, og sammensætningen af omkostningerne ved atomenergi svarer ikke til rollen som backup-teknologi til elektriske systemer med høje andele af vind- og solenergi."
I stor skala vil både vedvarende energi og atomkraft have lave elpriser i store dele af året, men meget høje priser i hundredvis af timer, hvilket giver usikre og meget varierende indtægter. Ifølge forskerne bør backup-teknologien i et bæredygtigt energimix være en energiproduktionsteknologi med lave kapitalomkostninger og høje variable omkostninger, det modsatte af et atomkraftværk, som har meget høje forudgående omkostninger. De foreslår i stedet integration af lagring i form af brint, ved hjælp af batterier eller pumpet vandkraft, især baseret på Bloomberg-analysen, som rapporterer en pris på batterilagring ned fra $1.220 til $132 pr. kWh mellem 2010 og 2021.
"Hvis der er tid nok, kan det være muligt at bygge et atomkraftværk til de højeste sikkerhedsstandarder og forblive økonomisk relevant, selv under hensyntagen til omkostningerne ved at opbevare atomaffald i tusinder af år," konkluderede forskerne. "Men at bygge atomkraftværker kræver mange års planlægning og byggeri og er dyrt, mens klimakrisen kræver uopsættelighed og kræver så store investeringer, at rentabiliteten er i højsædet."
